I partnerskab med

Advokatens personlige lederskab

Efteruddannelse

Din juridiske karriere og dine opnåede resultater afhænger ikke kun af, hvor god du er til jura, men i høj grad også af, hvor god du er til mennesker.

At arbejde som advokat handler om tillid, om troværdighed og om relationer. Der følger et stort ansvar med, når klienter betror dig deres vigtigste beslutninger. På jurastudiet lærte vi den juridiske metode. Her lærer du den menneskelige.

Advokatens personlige lederskab

De fleste advokater oplever at få formelt eller uformelt ledelsesansvar – og mange uden at være blevet uddannet til det. Det har du mulighed for at gøre noget ved nu.

Sammen med Danske Advokater sætter jeg fokus på ledelse i advokatbranchen med kurset “Advokatens personlige lederskab”. 

Kurset er målrettet dig der er advokatfuldmægtig eller advokat, og som vil kombinere din juridiske ekspertise med menneskelig gennemslagskraft og derigennem opbygge en bæredygtig karriere, hvor du trives og står stærkt i din rådgiverrolle.

Kursets formål og udbytte 

Kursets formål og udbytte er at give deltagerne konkrete redskaber til at skabe bedre resultater gennem relationel indsigt, kommunikation og selvledelse til brug både i mødet med klienter, kolleger og egne ledere. Du kan deltage uanset om du sidder på et advokatkontor eller som in-house rådgiver, og har et formelt eller uformelt ledelsesansvar, hvor du ofte både skal lære fra dig til yngre medarbejdere og lede op ad til din principal eller partner.

Advokaten/fuldmægtigen vil efter endt efteruddannelse vil være i stand til at

Have grundlæggende ledelsesforståelse i advokatrollen og integrere bæredygtige ledelsesprincipper, der styrker trivsel og performance

Kunne anvende relationelle kompetencer i samarbejde, rådgivning og forhandling

Være autentisk i advokatrollen med kerneværdier som kompas

Lede op ad med værdiskabende selvledelse

Fortsætte sin personlige lederskabsudvikling med en skræddersyet handleplan

 

Sådan er efteruddannelsen sammensat

Næste kursus afholdes den 28. september 09.30-18.00, derefter netværksmiddag og 29. september 09.00 – 16.00.

Kursusindholdet vil være fordelt over 2 kursusdage, med en netværksmiddag på dag 1. Forløbet er forhåndsgodkendelse som obligatorisk efteruddannelse ved Advokatsamfundet med 17 lektioner.

Tilmelding sker via Danske Advokater.

Kursusdag 1

Personligt lederskab og relationer

  • Ledelsesforståelse i advokatbranchen (motivation, kultur og trivsel)
  • Personligt lederskab i advokatrollen 
  • Autenticitet i rådgiverrollen (stå stærkt med kerneværdier)

Kursusdag 2

Når menneskelig indsigt bliver en strategisk styrke

  • Professionel indflydelse i samarbejdet med ledelse og klienter
  • Skab resultater – Forstå det usagte (træn empati og social bevidsthed)
  • Personlig handleplan og afslutning

"Kristina skaber et tillidsfuldt rum, hvor refleksioner, tvivl og udfordringer bliver taget seriøst – og hvor jeg hele tiden har følt mig mødt der, hvor jeg er. "

– Karoline Nylander, Head of Analytics & Modelling

"Kristina er vanvittig dygtig til at se og udvikle mennesker – se deres potentialer, og hvordan de kommer derhen."

Annika Olsen, Head of People

"Vores samarbejde blev hurtigt et tæt samarbejde, hvor hun fungerede som fortrolig rådgiver og sparringspartner for mig i min rolle som Chief Legal Officer og medlem af koncerndirektionen"

– Ho Kei Au, Advokat

"Med nærvær og engagement klæder hun kursisterne på til at stå stærkere både fagligt og personligt."

– Nikolai Hoffmann-Petersen, Chief Executive Officer

Dit personlige lederskab starter her
Kontakt mig for dialog